Når jeg lykkes med at slukke for støjen på 1.etage- når der pludselig er stille- Så opstår en slags magisk lykkefølelse inden i mig, i alle mine celler.
Roligt smult vande. Ingen modstand.
Som at fodre mit system med højeste oktan. Min maskine kører bare bedre.
Her opstår små ah-ha oplevelser, som selvfølgelige perler på en snor.
Alt det jeg baksede med
Alt det der gjorde mig syg og fodrede min angst- angst for at miste- angst for at være helt alene, angst for ikke at være god nok- Miste hvad?
Være god nok til hvad?
Være alene hvor?
Små sæbebobler af min hjemmestrikkede virkelighed, der puffer- Som syntes så nagelfaste- så sande- Og som viser sig blot er små buler i overfladen af min egen fantasi -der brister ved et vindpust.
Hvad var opskriften?
Hvordan kom jeg derhen?
Der hvor min krop får hvile, og hvor en varm flod af selvfølgelighed bare flyder igennem mine celler?
Jeg glemte koordinaterne …
Men en ledetråd har jeg med mig!
Navigerer jeg efter frygten….
Farer jeg vild.
Hvis jeg hiver i roret - sejler jeg i rundkreds.
Lader jeg mig føre af den lille indre lykke magnet.
Mærker efter en lille fin indre vibration, Og giver slip og stopper at kæmpe imod.
Som en hel dag i nattøj på 1.juledag
Bare fordi det føles helt rigtigt❤️
Bare gøre det jeg har lyst til…..
Som min sjæl og krop kalder på
Og stole på at mit usynlige kompas der bare venter på at finde kursen igen…… Tilbage til roen.
Comments